Sommer 2016

Robbie Dansk champion, Dansk Veteran Champion, Svensk Champion, Tysk champion, International Champion, Hollandsk Champion, Amsterdam Winner 2015, Benelux Winner 2017, German Veteran Winner 2021, Crufts kvalificeret for livet, flere DDC CAC og Norske reserve CAC.

Robbie er en helt fantastisk dejlig dreng, og en ægte charmør med sin smukke brune øjne. Robbie er en meget kærlig, sød og mild dreng. Han er rigtig glad for mennesker og især børn. Han er ikke reserveret overfor fremmede mennesker, så længe de gider at klappe og beundre ham. Robbie elsker nærvær og kontakt- en bedre krammehund findes ikke. Han elsker at slænge sig i sofaen sammen med os- jo tættere jo bedre. Ligeledes er han min faste sengevarmer. Selvom han er glad for mennesker og nyder opmærksomheden- er der ingen tvivl om hvem der er hans mennesker. Da han er ekstremt knyttet til os. 

 
Robbie elsker at være midtpunkt og at blive beundret. Han vil rigtig gerne samarbejde med mennesker - men kan indimellem have svært ved at koncentrere sig,hvis der løbske eller lækre tæver tilstede. Robbie har trænet lydighed og rallylydighed. Nu skal han igang med sportræning. Hvilket jeg tænker- han vil være rigtig god til, da hana har meget jagt i sig, og går spor hver gang vi er ude i naturen.

Robbie er også en hund med humor- og han kan lide at drille os i hverdagen. Robbie er også intelligent og god til at problemløse- hvilket gør at han kan åbne alle døre, vinduer, metalbure, låger. Derfor er jeg meget taknemmelig for, at Robbie aldrig har valgt at strejfe. For i så fald vil han være næsten umulig at holde inde.


Robbie er nu 8½ og han er forsat i utrolg god form og selv dyrlæger har svært ved at tro at han skulle være en dag over 5. Han holder farven flot, dog hører han en smule dårligere end tidligere - selektiv hørelse?

Robbie kan forsat udlånes til avl med FCI-stambogsførte tæver- der i vores øjne vurderes egnede. Dog kun i 2021. Derefter vil de være med muligt- at komme i betragtning til frysesæd.

Robbie har fået taget farvegenetik test, stofskifteprøver, bloattest, hjertetest  og røntgenbilleder.

Robbie har her i foråret 2021 efter han er blevet 8 år- igen hjerteskannet og fået taget hele den store blodprøveprofil. Han er heldigvis forsat sund og rask!